DM Bio med anbefalinger til en strategisk indsats for biosolutions
Hvordan kan Danmark arbejde målrettet og strategisk med biosolutions og dermed udnytte potentialet for grøn vækst og nye løsninger? Det spørgsmål har DM Bio netop givet deres bud på i et sæt anbefalinger, som sætter fokus på at styrke rammerne for virksomheder, forskning og uddannelse.
DM Bio netop lanceret en række anbefalinger til, hvordan Danmark kan fastholde og styrke sin position inden for biosolutions. Anbefalingerne peger bl.a. på behovet for bedre adgang til finansiering, stærkere samarbejde i økosystemet og sikring af kvalificeret arbejdskraft.
Disse anbefalinger går hånd i hånd med det arbejde, vi allerede driver i Erhvervsfyrtårnet for Biosolutions, som næste år træder ind i sin tredje fase. Her sætter vi yderligere fokus på at hjælpe virksomheder med at teste, opskalere og bringe nye biosolutions tættere på markedet i samarbejde med vidensinstitutioner og erhvervsliv.
Programleder Louise Krogh Johnson fra Food & Bio Cluster Denmark understreger:
“Danmark har allerede vist, at vi kan omsætte bioteknologi til grønne løsninger, og vi har de senere år opbygget et godt fundament. Men vi er ikke i mål endnu. Hvis vi skal fastholde tempoet og hjælpe vores mange spændende startups over ‘the valley of death’, må vi fortsat arbejde videre med at styrke biosolutionsøkosystemet, hjælpe virksomhederne med at få adgang til finansiering og sikre at den fornødne kvalificerede arbejdskraft er tilgængelig nu og fremover. Det er vores vigtigste opgaver i Erhvervsfyrtårnet.”
DM’s ekspertpanel
Anbefalingerne er udarbejdet af et ekspertpanel under DM, som samler nogle af landets førende fagfolk. Panelet peger på, hvordan biosolutions kan bidrage til at imødegå klimakrisen herunder behovet for grønne kompetencer, stærke rammer for forskning og vidensudvikling samt vigtigheden af at nedbryde barrierer for vækst.
Ekspertpanelet består af:
-
Anna Haldrup, forhenværende institutleder for Institut for Fødevarevidenskab, Københavns Universitet
-
Iben Nikolajsen, Academic Relations Manager, BII – BioInnovation Institute
-
Mads Mourier, Director, Global Regulatory Affairs, Novonesis
-
Lars Leopold Hinrichsen, forretningsdirektør, Teknologisk Institut
-
Frederik Diness, lektor på Institut for Naturvidenskab og Miljø, Roskilde Universitet og laboratorieleder, OpenBioLab
Hent anbefalingerne herunder.
