Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
EU logo
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

Nye muligheder for at søge midler til at udvikle biosolutions

Det er nu muligt at søge midler gennem Erhvervsfyrtårnet for Biosolutions til nye innovationssamarbejder, der skal styrke samarbejdet mellem virksomheder og knytte dem tættere til forskningsmiljøerne. Samtidig er det også muligt for SMV’er og Startups at søge vouchers til forløb på fysiske faciliteter, hvor de kan teste, videreudvikle eller opskalere en biosolution-løsning.

Ny innovationspulje til løsninger, koncepter og prototyper inden for biosolutions

Et tæt og et tværgående samarbejde er helt afgørende for den innovation og skalering, der skal bringe Danmark i front inden for bæredygtige bioteknologier og klimavenlige produktionsløsninger.

Derfor sætter Erhvervsfyrtårnet for Biosolutions med støtte fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og EU’s Regionalfondsmidler nye muligheder i søen for at styrke samarbejdet virksomheder imellem og for at knytte dem sammen med stærke danske forskningsmiljøer.

Der er nu åben for nye ansøgningsrunder til innovationssamarbejder, hvor SMV’er og startups med et dansk CVR-nummer kan få støtte til at udvikle løsninger inden for biosolutions i en samarbejdsrelation med andre virksomheder eller en videninstitution.

Der kan søges om et totalbudget på op til 1.000.000 DKK, hvoraf erhvervsfyrtårnet kan finansiere 50 procent, og du kan læse meget mere om den faglige ramme og ansøgningsproceduren herunder.

Der er i alt tre ansøgningsfrister i løbet af året:

  • 1. marts 2024 (afsluttet)
  • 31. maj 2024
  • 30. august 2024

Innovationssamarbejderne skal ligge inden for en nærmere defineret faglige ramme, som er lavet i samarbejde med forskellige industrier, og som du kan læse mere om herunder på Food & Bio Cluster Denmarks hjemmeside.

Sådan søger du Innovationssamarbejder

Vouchers til test, opskalering og demonstration af nye løsninger på fysiske faciliteter

I den første fase af fyrtårnsprojektet blev en række test- og demonstrationsanlæg etableret, som SMV’er og Startups nu kan søge vouchers til at få adgang til for at opskalere og teste en løsning.

Ved at demonstrere potentialet i en ny løsning for investorer og/eller aftagere undgår virksomheden nemlig selv at skulle foretage store investeringer i egne faciliteter.

Der kan ydes støtte på op til 250.000 kr. pr. voucher, og ansøgervirksomheden skal selv finansiere et tilsvarende beløb.

Voucherne dækker løsninger inden for produktion af fødevarer eller fødevareingredienser, foder eller foderingredienser, biologisk medicin eller kosttilskud, biogødning eller biopesticider eller komponenter til f.eks. bioplastik, biobaserede byggematerialer m.m.

Voucherne kan ansøges løbende, og du kan læse meget mere om mulighederne og ansøgningsprocessen herunder.

Sådan søger du Vouchers til opskalering

Vil du vide mere?

Kontakt Louise Krogh Johnson, Senior Innovation Manager
(Food & Bio Cluster Denmark)

Tlf: 21545909  |  Mail: lkj@foodbiocluster.dk

Kontakt os